Spædbarnsterapi er en psykoterapeutisk metode rettet mod traumer i de tidlige leveår. Metoden er udviklet af den franske børnelæge og psykoanalytiker Francoise Dolto og hendes elev Caroline Eliacheff. Metoden er, som den praktiseres i Danmark, udviklet af Inger Poulsen og Inger Thormann. Begge er stiftere af Dansk Institut for Spædbarnsterapi.
Læs mere her: spædbarnsterapi.dk
Spædbarnsterapi kan også kaldes tidlig traumeterapi eller før-sproglig terapi. En voksen eller et ældre barn kan ligesom det helt lille barn have glæde af spædbarnsterapi. Hvis den voksne i fosterstadiet og/eller i sine tidlige leveår har haft traumatiske oplevelser, vil disse så længe de ikke italesættes binde uforklarlig energi.
To væsentlige sætninger i spædbarnsterapi er:
“Alt usagt binder energi”“Lad aldrig barnets smerte blive glemt.”
Hvordan foregår Spædbarnsterapi?
- Spædbarnsterapi igangsættes i tæt samarbejde med barnets forældre eller omsorgspersoner. Jeg interviewer dem om barnets foster og barneliv.
- Jeg udarbejder og skriver herefter terapierne/ordene. Ordene nøje udvalgt. Ordene handler bl.a. om barnets historie, om forældrene, fosterlivet, det der konkret er sket i barnets liv og om barnets aktuelle og fremtidige livssituation.
- Herefter mødes jeg igen med forældrene/omsorgspersoner og sammen gennemgår vi de enkelte sessioner. Jo yngre barnet er, jo kortere skal terapiseancerne være. Til det lille barn under et år, skal terapierne ikke vare meget mere end 5-6 minutter. Anvender man derimod metoden til en voksen, vil man kunne nøjes med én noget længere terapiseance. En voksen kan huske og også rumme at få hele sin historie på en gang. Vi godkender terapisessionerne i samarbejde
- Spædbarnsterapien bliver fortalt på en ærlig og nænsom måde, hvor ingen skal føle sig forkerte.
- I forløbet vejleder og støtter jeg forældrene/omsorgspersoner i, hvordan de enkelte sessioner vil forløbe, samt guider dem i, hvordan de støtter og hjælper deres barn, når barnet hører Spædbarnsterapien.