Familiebehandling

Jeg ønsker med familiebehandlingen at skabe en mere harmonisk familie. At styrke forældrekompetencer og styrke relationen mellem barn og forældre er i fokus.


Jeg arbejder ud fra en ressourcefokuseret tilgang, hvor jeg ønsker at hjælpe med at lyse på det der fungerer og få det til at vokse både hos barnet og forældrene.


Familieterapien foregår oftest i hjemmet, men der kan også være forældresamtaler som vil kunne foregå i mine lokaler.


Formålet er at hjælpe med at skabe forandringer ved at vejlede og give forældrene konkrete redskaber, som kan hjælpe med at skabe øget trivsel og tryghed for barnet.

Jeg tager udgangspunkt i handleplansmålene og arbejder med familiens ressourcer og forandringspotentialer.Dokumentationen foregår i et sikkert system ”Sofus” og jeg vil efter hvert besøg skrive noter i dagbogen som skal ligge til grund for en senere status som udarbejdes ca. hver ½ år med mindre andet aftales med rådgiver.

Jeg tilbyder også en særlig spædbarnsterapi, som er for særlige sårbare forældre, hvor formålet er at skabe en sikker og tryg ramme omkring det kommende barn. Formålet er at skabe en sund tilknytning mellem barn og forældre.

Her tager jeg udgangspunkt i et tilknytningsinterview, som jeg påbegynder under graviditeten. Interviewet skal hjælpe mig og forældrene med at styrke sårbarheder og skabe et mere sikkert fundament at stå på allerede inden barnet fødes. Interviewet har bl.a. fokus på forældrenes eget opvækst, deres tanker om kommende barn og deres tanker om deres forældreskab.

Kontakt en psykoterpeut der lytter

Stil et spørgsmål eller book en tid herunder.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Vi besvarer alle henvendelser inden for 24 timer.

Felter markeret med * skal udfyldes.​

Firmainformation

Janemagaard

CVR-nummer: 41616709

Allegade 82, 5000 Odense C

Klik her for rutevejledning

Det er vigtigt for mig konstant at holde mig opdateret ift. Metoder og teoretisk viden og udvikling inden for familiebehandling og psykoterapi. 

Jeg vægter faglig og personlig udvikling højt og ser det som en forudsætning for at kunne tilbyde terapi af høj kvalitet.​